HELLE MENGEL
PSYKOTERAPi PARTERAPi supervision
PARTERAPI I RISSKOV OG AARHUS
Har I problemer i jeres parforhold? Er I kørt fast i hinandens gensidige bebrejdelser?
Misforstår i ofte hinanden? Har i svært ved at kommunikere? Er der utroskab i parforholdet?
Overvejer I nogle gange skilsmisse?
Lad mig hjælpe jer
Parterapi kan gøre det muligt at vende frustrationer og konflikter til udvikling og forandring.
Gennem parterapi kan I opnå bedre forståelse af, hvorfor I reagerer som I gør og hvordan Jeres fastlåste negative mønstre trækker jer væk fra hinanden.
I vil opdage hvilke længsler, der ligger bag Jeres frustrationer og I vil få en række værktøjer, som I kan tage med hjem og bruge, når behovet viser sig.
Hvem er jeg?
- Jeg hedder Helle Mengel og er 55 år.
- Jeg har mange års erfaring som psykoterapeut, familieterapeut – og specialiseret mig i parterapi.
- Metoden jeg benytter til parterapi, er en af de få metoder, hvis effekt er videnskabeligt undersøgt og efterprøvet. Metoden er godkendt af American Psychological Associatin (APA), som evidensbaseret.
- Forskning viser, at 90 procent af parrene oplever markante forbedringer, samt effekt i arbejdet med par, hvor én eller begge har traumer med i bagagen og /eller hvor der er tale om utroskab.
Den første samtale
I første samtale vil jeg være nysgerrig på baggrunden for Jeres henvendelse, samt håb og ønsker for parterpien. Anden samtale er typisk en individuel samtale med hver af jer. Forskning i parterapi peger på, at den individuelle samtale bidrager til et mere fokuseret og effektivt forløb.
Allerede i den første samtale vil jeg begynde at undersøge det mønster, som I er fanget i og hjælpe Jer med at bekæmpe det.
Genkendelse af mønstret, er vigtigste skridt i arbejdet med at skabe et solidt fundament for et sundt og langvarigt parforhold.
Kommunikation
I parterapien vil I få hjælp til at tale om det svære og redskaber til at kommunikere på en ny måde. Metoden jeg benytter er inspireret fra Imago-terapien.
I vil lære at lytte til hinanden, så I oplever Jer hørt, forstået og respekteret. Manglende kommunikation er en kendt årsag til at par frustreres, har hyppige konflikter og måske lever parallelle ensomme liv, uden meget kontakt.
“Det budskab, der sendes, er ikke altid det budskab, der modtages.”
–Virginia Satir