Helle Mengel
PARTERAPi
parterapi i Risskov og Aarhus Psykoterapeut Helle Mengel

Har I konflikter i jeres parforhold? Parforholdskrise? Misforstår i ofte hinanden? Har i svært ved at kommunikere? Er der problemer med parforhold og små børn eller bonusbørn? Er der utroskab i parforholdet?  Overvejer I nogle gange skilsmisse? 

Lad mig hjælpe jer!

Jeg har mange års erfaring som parterapeut og kan hjælpe jer med at vende frustrationer og konflikter til udvikling og forandring. Parterapi kan give jer bedre forståelse for, hvorfor I reagerer som I gør og hjælpe jer til at genfinde kontakten og kærligheden.  

Måske I kan genkende noget fra jeres parforholds problemer i denne lille tegnefilm nedenfor, som viser et typisk mønster hos par – og hvad der kan ligge bag;

Den første samtale

Allerede i den første samtale, vil jeg begynde at opspore, hvad det er der spænder ben for kontakten og kærligheden mellem jer. 

Anden samtale er typisk en individuel samtale med hver af jer. Forskning i parterapi peger på, at den individuelle samtale bidrager til et mere fokuseret og effektivt parterapeutisk forløb. Sideløbende med det parterapeutiske forløb, kan solosamtaler undertiden understøtte effekten yderligere.

Jeres unikke mønster

Parterapien drejer sig i særlig grad om at hjælpe jer til at kunne have en anderledes samtale om det svære, sådan at I bliver i stand til at række ud efter hinanden på en ny og tryg måde. Vi vil indenfor de første par samtaler, begynde at opspore det mønster, som blokerer og trækker jer væk fra hinanden. I vil lære at spotte jeres mønster, få hjælp til at bryde det og genetablere den kontakt, som skal styrke båndet mellen jer.

Kommunikation

Manglende kommunikation er en kendt årsag til at par frustreres og har hyppige konflikter og I vil lære at lytte til hinanden på en ny måde, så I oplever Jer hørt, forstået og respekteret.

“Det budskab, der sendes, er ikke altid det budskab, som der modtages.” -Virginia Satir-

Hvordan ser et typisk forløb ud?

Et forløb planlægges ud fra netop jeres behov, konfliktniveau og grad af forpinthed. 

For par, som oplever mange konflikter, er det nødvendigt at lave hyppige aftaler, ugentlige eller hver 14. dag, for at få den bedst mulige støtte. 

Længden af et forløb variere. Dog er målet, at I skal have udbytte af parterapien, i alle faser af parterapien.

Parforhold børn og bonusbørn

Nyere forskning peger på, at små børn slider på parforholdet. Undersøgelser viser, at tilfredsheden med parforholdet er mindre, når man har børn, i forhold til før.

De ressourcer som parret tidligere investerede i parforholdet, flyttes over til børnene. Arbejdsopgaverne øges kraftigt og søvnen forringes. Forælderopgaven påvirker overskuddet og er en helt almindelig årsag til, at par har brug for hjælp og søger parterapi.

På samme måde kan sammenbragte børn påvirke parforholdet negativt og er ligeledes en kendt årsag til parforholdsproblemer og kriser i parforholdet.

Skilsmisse

Hvis valget om skilsmisse er truffet, kan der være behov for hjælp til afklaring og måske lindring af tab og sorg.

Har I fællesbørn, kan I få hjælp til samarbejde omkring børnene og eventuelle bonusbørn.

Højkonfliktskilsmisse

Er der tale om højkonfliktskilsmisse med høj grad af konflikt og forpinthed, er det vigtigt at søge hjælp, specielt med tanke på de børn som kan være i klemme mellem parterne. 

Metode og teoretisk referenceramme 

Metoden jeg benytter til parterapi, er en af de få metoder, hvis effekt er videnskabeligt efterprøvet. Metoden er godkendt af American Psychological Associatin (APA), som evidensbaseret. Forskning viser, at 90 procent af parrene oplever markante forbedringer, samt effekt i arbejdet med par, hvor én eller begge har traumer med i bagagen og /eller hvor der er tale om utroskab. 

Metoden bygger på nyere psykodynamisk teori, herunder forskning indenfor tilknytningsteorierne og affektiv neurobiolog. Terapeutisk bygger terapien på EFCT (Emotionsfokuseret Parterapi) og EcCT (Encounter centered Couples therapy) – inspireret af Imago relationsterapi og det neuropsykologiske paradigme. 

Mit fokus er fortrinsvist parrets interpersonelle relation, mønstret, men jeg abejder også med parrets individuelle tilknytningsstile og individuelle intrapsykiske mønstre.

Jeg benytter fortrinsvist samtaleterapi, men inddrager også kropslige metoder og mindfulness for at opnå bedre forbindelse til følelseslivet til regulering af forskellige tilstande.

I er velkomne til at kontakte mig pr. mail eller mobil, hvis I har spørgsmål eller gerne vil bestille tid til første samtale. 

 

 

Parterapi i Aarhus og Risskov – Psykoterapeut Helle Mengel